Der er intet som udsigten mellem ørerne på en hest

Sheltertur med hest

Drømmer du om at komme på sheltertur med hest, smuk natur, bålmad og hygge. Så er muligheden her. 

Rideture i Thy tilbyder sheltertur i Nationalpark Thy for op til 4 personer. Ved shelteret er der græsfold til hestene, madrasser, bålsted med rist, gryder, pander, snobrødspinde, vand, bord og bænk. 

Der er ankomst om formiddagen kl. 10-11. Når vi er klar, finder vi hestene på marken og lærer dem bedre at kende. Derefter strigler vi og sadler op. Så går turen ud i skoven, hvor vi skal opleve naturen på nær hold. Vi rider på små stier gennem den smukke natur i Nationalpark Thy. Vi rider i det tempo, der passer til alle gruppen. I Thy har vi nogle af landets mest enestående naturtyper. Den vilde, lidt mere barkse klithede, store klare søer, men også den dybe skov med bøgetræer og god læ. Her er forholdsvist øde, så du får virkelig følelsen af at være væk fra alting. Det er den perfekte natur at ride i. På turen ser og oplever du Nationalparkens smukke udsigter, hyggelige stier med mos, gran, bøgeskov og kontrasten den lidt mere barske vilde klithede. I løbet af turen, kommer vi også til søen, hvor der er mulighed for at ride ud i vandet. På vejen finder vi et lækket sted med udsigt over søen. Her spiser vi vores madpakke. 

Når vi er færdige med at ride 2. dag, er man velkommen til at blive i shelteret endnu en overnatning, men dette er på eget ansvar og uden hestene.

Priser:  

På mine heste: 1 overnatning, 2 timers guidet tur første dag og 1 1/2 timers guidet tur 2. dag:

2300 kr pr. person ved 4 personer incl. eftermiddagskaffe, aftensmad og morgenmad. 2500 kr ved 2-3 personer. Gratis ekstra overnatning. 

Jeg sover selvfølgelig også ved shelteret, hvis i ønsker det:)

Book din tur ved at skrive en mail: mette@ridetureithy.dk, smse eller ringe til mig på 40923090

Aftensmad

Kommentarer

11.05.2021 19:26

Irene Gafert

Er det muligt at komme på sheltertur på egne heste,men med dig som guide og arrangør ?

11.05.2021 20:04

Mette Åkerstrøm

Ja det er det. Men skriv gerne på sms

06.07.2020 14:57

Birgitte l jørgensen

Hej igen .Emma er klar i uge 31 men jeg forstår ikke at det er 1600 vi skylder i min tilmelding står 1000 i forskud og 1400 ved ankomst.

06.07.2020 16:21

Mette

Undskyld det er også dig der har ret. Beklager
En anden gang så skriv gerne en mail.

01.05.2019 08:19

Annette Larsen

Hej Mette
Jeg ville også høre om du har plads til 2 (mor og datter på 12) på Sheltertur i uge 29. Vi vil gerne ride på dine heste.
mvh Annette

06.05.2019 14:09

mette

Der er stadig mulighed for sheltertur i uge 29. skriv en sms så finder vi ud af noget.

01.05.2019 16:02

Mette

Ja helt sikkert. Ring til mig så aftaler vi. 40923090

24.03.2019 10:48

Mette

Ja helt sikkert. Ring til mig, så aftaler vi. 40923090

23.03.2019 19:24

Sine Lauenborg

Hej! Vi er en mor og datter (11 år) som gerne vil på ridelejr til sommer. Vi er begge erfarne ryttere. Har I plads på sheltertur i uge 29 eller 30? Vi deler gerne turen med andre vi ikke kender. Sine

06.05.2019 14:08

mette

Hej Der er god mulighed for sheltertur i uge 29. Skriv en sms så finder vi ud af noget